Gratis · Ingen tilmelding
Lav et tomt fortællekort med seks felter eller en række begivenheder. Vælg skrivelinjer og egne overskrifter til kortet, og brug det til at planlægge eller undersøge en historie.
Forhåndsvisning er skalaret til at passe. PDF'en beholdes med de præcise mål.
En fortælleskabelon hjælper elever med at samle ideer, før de skriver, eller fastholde centrale dele af en tekst, de har læst. Den skaber ikke selve historien. Felterne er tomme og kan udfyldes med ord eller små tegninger. Vælg mellem et overblik over historiens byggesten og en tydelig rækkefølge af begivenheder.
Nej. Det fremstiller tomme felter med overskrifter og eventuelle skrivelinjer. Ideer, indhold og formuleringer kommer fra brugeren. Der er ingen automatisk personudvikling, tekstgenerering eller vurdering af fortællingens kvalitet. Brug felterne til at stille konkrete spørgsmål og træffe valg, og skriv derefter selve historien i et andet dokument eller på papir.
Vælg fem, når en historie har brug for flere tydelige trin, og eleven kan udvælge og skelne dem. Tre kan være mere overskueligt til en kort tekst eller en første plan. Flere felter betyder ikke automatisk en bedre fortælling. Hvis to felter beskriver næsten det samme, kan de måske samles, så udviklingen bliver klarere.
De seks indtastede overskrifter erstatter felterne i det seksdelte kort. Rækkefølgevisningen bruger sine faste danske betegnelser til personer, sted, begivenheder og afslutning. Vælg derfor først layout efter formålet. Lad feltet med egne overskrifter stå tomt for standardkortet, eller indtast alle seks, så ingen del bliver uafklaret eller mangler en betegnelse.
Det seksdelte fortællekort har felter til personer, sted og tid, problem, begivenheder, afslutning samt tema eller lære. De hjælper med forskellige spørgsmål til historien. En personbeskrivelse er ikke det samme som en begivenhed, og et tema er ikke blot slutscenen. Gennemgå ét eksempel sammen, så overskrifterne bliver forstået, før eleverne skriver i alle felterne.
I rækkefølgevisningen findes personer og sted, tre eller fem begivenhedsfelter og en afslutning. Den form er nyttig, når tidsforløbet skal være synligt. Bed eleven vælge de vigtigste hændelser frem for at presse hver lille detalje ind. Antallet af felter er en støtte til udvælgelse, ikke et krav om, at alle historier naturligt har præcis samme antal begivenheder.
