✏️De ydre positioner er C, G, D, A, E, B, F♯ eller G♭, D♭, A♭, E♭, B♭ og F. To enharmoniske navne deler én position. De kan svare til samme tonehøjde i ligesvævende stemning, men skrives forskelligt og har forskellige fortegn. Cirklen vælger ikke automatisk den mest passende skrivemåde i et musikstykke; det kræver, at den konkrete musikalske sammenhæng tages med i vurderingen.
De tilhørende moltonarter er a, e, b, f♯, c♯, g♯, d♯ eller e♭, b♭, f, c, g og d. Parret deler fortegn for dur og naturlig mol, men ikke grundtone. På nodepapir kan begge skalaer skrives ved siden af hinanden. Det gør det synligt, hvordan samme fortegnsgruppe kan bruges med et andet tonalt udgangspunkt, uden at de to tonearter derfor bliver identiske.